// DRUPAL 7-MIGRERING

Drupal 7-migrering til Drupal 11 til fast pris

Kører din hjemmeside stadig på Drupal 7, flytter jeg den til Drupal 11. Samme design, samme indhold, samme webhotel. Det er ikke et redesign og ikke et nyt site: Det er din hjemmeside, som den er i dag, på en version af Drupal, der igen får sikkerhedsopdateringer.

Du får én fast pris, før vi går i gang, og der er ingen binding.

Det får du

// IKKE INKLUDERET

Redesign, nye funktioner, Drupal Commerce, integrationer mod ERP/CRM eller bookingsystemer, og løbende drift bagefter. Det er en migrering - ikke et nyt site. Har du brug for noget af det, kan jeg henvise dig videre.

Hvad koster en Drupal 7-migrering?

Mindre sites starter typisk fra 6.000 kr. ekskl. moms. Prisen afhænger af, hvor stor siden er, og hvor meget specialudviklet kode den har. Større sites, eller sites med meget specialudvikling, koster mere.

Jeg kigger på din side, før du får en pris. Du får én fast pris, ikke et estimat eller en timepris. Siger du nej tak, hører du ikke mere fra mig.

Sådan foregår det

  1. Du sender mig adressen på din hjemmeside.
  2. Jeg kigger på siden og tjekker, at dit webhotel kan køre Drupal 11. Inden for 48 timer får du et fast, uforpligtende tilbud på mail med en konkret startdato.
  3. Siger du ja, laver jeg migreringen. For de fleste sites tager det 2-4 uger fra vi starter.
  4. Efter lanceringen får du 30 dages support via mail med fejlrettelser og mindre justeringer, der hører til migreringen.

Hvorfor ikke vente?

Drupal-projektets officielle sikkerhedssupport til Drupal 7 sluttede den 5. januar 2025. Siden virker stadig, men uden en særskilt aftale om udvidet support kan du ikke regne med, at nye sikkerhedshuller bliver lukket. Læs mere i Drupal 7 er udløbet: Hvad betyder det for din hjemmeside?

Mange Drupal 7-sider kører desuden på en gammel PHP-version, som heller ikke får sikkerhedsrettelser. Det blev tydeligt i oktober 2026, da kritiske huller i PHP blev udnyttet. Læs mere i PHP2Shell: Er din Drupal 7-hjemmeside udsat? En migrering til Drupal 11 flytter også siden over på en understøttet PHP-version.

Drupal 12 er planlagt til december 2026, og den indeholder ikke længere de værktøjer, der bruges til at flytte en Drupal 7-side. Drupal-projektet skriver derfor, at Drupal 7-sider skal migrere til Drupal 11 og derfra opgradere til Drupal 12. Drupal 11 er understøttet til 2028, og vejen videre til Drupal 12 er derfra en almindelig opgradering.

Kører din side Drupal 8, 9 eller 10?

Den officielle sikkerhedssupport til Drupal 8 og 9 sluttede i 2021 og 2023, og Drupal 10 mister supporten den 9. december 2026. Jeg opgraderer også de versioner til Drupal 11, til fast pris efter et kort kig på siden. Læs mere i Drupal 10 end of life: Supporten slutter i december.

Hvem står bag?

Jeg hedder Achton Smidt Winther og har arbejdet med Drupal siden 2009. Til daglig er jeg ansat hos et digitalt bureau i København. Migreringerne laver jeg selv, i min egen virksomhed, og du har kun én person at tale med. Læs mere om mig eller i de ofte stillede spørgsmål.

Send mig adressen på din hjemmeside, så får du et fast, uforpligtende tilbud på mail inden for 48 timer.

Få et fast tilbud →